Forside Om TT Booking Kontakt Priser Forespørgsel Nyhedsbrev Søg kunstner
Alfabetisk indeks Sitemap

Du er her: Home Kategorier Kunstnere Ivan Pedersen

Ivan Pedersen




  

Bookingforespørgsel


Ivan Pedersen


Ingen større præsentation nødvendig.

I mere end 35 år har Ivan Pedersen huseret på den danske musikscene i meget forskelligartede genrer: Dels som trommeslager i McKinleys, som en ½ Laban, på sidescenen hos Poul Krebs og Moonjam, inden Ivan for alvor rullede sit store talent ud på forsædet hos Backseat. Ind og imellem har der været tid til musikalske afstikkere med gospel i flere sammenhænge bl.a. hos Lillian Bouté og et smut i den jazzede afdeling hos Ib Glindemann. Ivan Pedersen har produceret og skrevet sange til andre solister og sunget kor for stort set alle andre end Kim Larsen…. Væggene i Ivan Pedersens studie er beklædt med velfortjente sølv-, guld- og platinplader og ikke mindre end 8 Grammy-nomineringer og 1 Grammy modtaget som Årets Danske Sanger vidner tydeligt om, at vi ikke har at gøre med en “hr. hvem som helst”!

Som 50-årig - debuterede Ivan Pedersen som soloartist på dobbeltalbummet MONOGRAM. Et album med 1 CD på engelsk og 1 CD på dansk, en samling af 17 meget forskellige sange fra Ivans talentfulde sangbog. Et meget spændende og vidtfavnende album, der bærer sit tydelige præg af en voksen mand med noget på hjertet. 

Ivan Pedersen spiller en række akustiske koncerter, og han serverer & garnerer de flotte sange med et par hyggelige, sjove, kærlige og til tider bidske bemærkninger om dette og hint. En særdeles underholdende, og varieret aften med én af vor bedste sangere/sangskrivere.

Ivan Pedersen Booking

TT Booking & Management – 7070 1077

  
Musik
Børn/Show & Stand-Up
Foredrag


TT Booking & Management · Floes Engbakkevej 7 · 8960 Randers SØ · Tlf. 70 70 10 77 · Mail