Forside Om TT Booking Kontakt Priser Forespørgsel Nyhedsbrev Søg kunstner
Alfabetisk indeks Sitemap

Du er her: Home Kategorier Kunstnere Stan Urban

Stan Urban




  

Bookingforespørgsel


Stan Urban

STAN URBAN – Mr. ROCK’N’ROLL

Historien startede tilbage i 1948, hvor de første melodier begyndte at indeholde ordet "Rock'n'roll" i titlerne, bla. Good Rocking Tonight (Roy Brown) og Rock All Night Long (The Ravens). Fem stilarter blev tilsammen til den i vore dage kendte rock'n'roll:

• Northern Band Rock'n'Roll (Bill Haley/Freddie Bell & The Bell Boys)
• The New Orleans Dance Blues (Little Richard/Fats Domino/Huey Smith)
• Memphis Country Rock, også kendt som Rockabilly
@ (Elvis Presley/Carl Perkins/Jerry Lee Lewis/Charlie Rich)
• Chicago Rhythm and Blues (Chuck Berry/Bo Diddley)
• Vocal Group Rock'n'Roll (The Moonglows)

Det første rock'n'roll band påstås at have indeholdt bla. Ike Turner (Jackie Benson) med nummret "Rocket 88". Allan Freed var den første i 1953, der brugte ordet rock'n'roll. Han var også den første der tog sorte musikere med ind i radio og TV. I det hele taget var Allan Freed af stor betydning for at rock'n'roll fik sin enorme udbredelse i USA og senere, først i England og så i resten at Europa. Men da mange af kunstnerne var sorte, var det, bl.a. p.g.a. racefordomme, utrolig svært at få musikken ud til offentligheden. Først da Elvis Presley kom til, skete der noget, og man må faktisk give ham æren for at have virket som den store "døråbner" for rocken.

Det mærkelige ved rock-bølgen var at briterne vidste alt om, hvad der foregik med musikken i USA, langt bedre end amerikanerne selv gjorde. Det lyder nok underligt, men problemet i USA var, at man her ikke fik meget at vide om, hvad der skete udenfor ens egen stat. Bill Haley var den første, der bragte rock'n'roll til England og så kom der gang i sagerne.

Heartbreak Hotel
Her er en at de mærkelige historier om tilblivelsen af Heartbreak Hotel. M. Axton læste i en avis en artikel om et mindre hotel, hvor en selvmorder havde skrevet et lille afskedsbrev, hvori der indgik teksten "I walk a lonely street". Axton syntes det var en meget trist historie, men skrev på baggrund af artiklen sangen @ "Heartbreak Hotel". Man tilbød teksten til sangeren George Jones. Han kunne få 1/3 at indtægterne. Men til prøven syntes han, det var en dum sang og ville ikke have med den at gøre. I stedet indspillede Elvis den, næsten som en klar kopi af George Jones' prøveudgave. Sangen var med til at ændre den stil Elvis hidtil havde sunget, som f.eks. "That's Allright Mamma". Elvis var, hvad man kalder et "one man band", hvilket bevirkede, at han kunne bruge sin stemme utrolig varieret, og på "Heartbreak Hotel" bruger han for første gang det, der benævnes "underphrase echo", dvs. synger før ordene. Denne form for sang stammer fra Barber Shop Quartets helt tilbage fra 1920'erne.

Musikken skabte klasseskel
Den videre snak om rock'ens oprindelse fortsætter. Vi kommer bla. ind over den traditionelle jazz med navne som Kenny Ball og Chris Barber.Stan fortæller, at den traditionelle jazz og rock'n'roll på det tidspunkt opdelte befolkningen i klasser: De der var til jazz, var intellektuelle fra universitetsmiljøer, hvorimod rock'n'roll kaldtes Street Music og var for arbejderklassen.

Vi når frem til 60'erne, som var en dårlig tid for rock'n'roll. Den store epoke var næsten slut. Little Richard blev religiøs og gik til kirken, Buddy Holly var død, Elvis var i militæret og Jerry Lee Lewis var involveret i skandaler i sit privatliv. Det hele blev mere kontrolleret. Alle de pæne fyre kom frem. F.eks. Fabian, Bobby Rydell og Frankie Avalon. Alt dette skete i årene 1959 til 62. "The Golden Years of Rock'n'roll" i England var i 1957-58. I USA var det et par år tidligere. Northern Bands Rock'n'roll var meget optaget af følelsen at sammenhold. Den musikform, der fremkom, blev mere og mere tilpasset som dansemusik og det band, som klart overtog ledelsen at det såkaldte Northern Bands Rock'n'roll var Bill Haley & His Comets. Haley havde spillet i over I0 år, inden nogen for alvor lagde mærke til ham. Han spillede en form for Country & Western, men i 1947 startede han ned at eksperimentere med forskellige stilarter såsom Country & Western, Dixieland og gammel Rhythm & Blues.

1953 begyndte folk at lægge mærke til denne mand og hans musik. Der var det ejendommelige ved Bill Haley at han ved sit gennembrud var meget ældre end det publikum han appellerede til. Men der var noget særligt over ham, han virkede næsten faderlig på de fleste og skulle efter sigende havde været en meget flink fyr som alle tog til sig. Som Bill Haley selv skulle have sagt: Omkring de tidlige 50'ere var musikverdenen ude på at finde noget helt nyt. Dagene med en solo-vokalist og et big band var ovre. Det eneste, der faktisk kunne frembringe noget støj, var den progressive jazz, men det lå et stykke over det, de fleste lyttere hørte på. Jeg følte da, at hvis jeg kunne tage, lad os sige en Dixieland-melodi og droppe det første og det tredje beat, fremhæve det andet og det fjerde beat, og frembringe et beat som lytterne kunne både klappe og danse til, ja. så var det det, publikum var ude efter. Ja, og derefter gik det hele meget let. Eksempler: "Crazy Man Crazy", "See You Later Alligator", "Shake Rattle And Roll". Men helt så let gik det ikke for alle. Freddie Bell and The Bellboys prøvede den samme formular. F.eks. med "Giddy Up A Ding Dong", men havde langt fra den samme succes som Bill Haley. Det på trods af at han introducerede dem og The PIatters i filmen "Rock Around The Clock". Bill Haley blev også hyldet enormt, da han kom til Europa og specielt i England. Han har senere udtalt, at han aldrig siden oplevede noget der bare lignede dét, der skete i England. Bill Haley døde næsten også i glemsel, men hans "Rock Around The Clock" står tilbage som en evig klassiker.

Memphis country rock (rockabilly)
Memphis country rock startede, som det ligger i titlen, i Memphis hvor Elvis Presly skulle blive en af stilartens mest betydningsfulde sangere.De fleste af sangerne fra Memphis kaldte deres musik for country rock, men senere begyndte folk fra pladeindustrien at kalde stilarten for "Rockabilly", hvilket stadig er det mest brugte navn for genren.
Rockabilly er den mest sammensatte af de fem stilarter der indgår i Rock'n'roll's historie.

Den omfatter både country rock, rhythm & blues, country & western og Northern rock'n'roll. Det hele begyndte i Memphis med at pladeforretningsejeren Sam Phillips gik ind i pladeselskabsbranchen som producer. Det var, specielt i starten, sorte musikere han hjalp. Successen som nogle af disse sorte musikere fik, gjorde at Sam Phillips startede sit eget selskab, Sun Records. Nogle af musikerene han havde fat i, var så kendte navne som B.B. King og Howlin Wolf.

Elvis Presley ser ud til at være den første hvide sanger, der indspillede en plade i en personlig Sun-stil. Det var en tilfældighed, der bragte Elvis Presley og Sam Phillips sammen. Elvis brugte Sun-studierne til at lave en privat fødselsdagsplade til sin mor og denne indspilning fangede Sam Phillip's opmærksomhed. Phillips opmuntrede Elvis til at prøve at lave en plade med et ordentligt akkompagnement, og det viste sig at de to mænd fik sig et lokalt hit med sangen "That's All Right". Elvis Presley lavede sin version af "That's All Right" og "Mystery Train", skrevet og tidligere indspillet af Junior Perker for Sun, med høj og klar stemme og med en anden rytme i melodierne. Det gjorde, at han lød som en ung, hvid mand, der fejrede sin frihed og var parat til hvad som helst. Elvis lavede 5 plader for Sun Records, bla. en bluessang med en country & western B-side. Alle var sange, der var kendte i forvejen, og alle solgte bedre end deres forgængere. Men Elvis nåede ikke sin store stjernestatus hos Sun. Det meste af salget lå på det tidspunkt i Sydstaterne. Først da Elvis kom til RCA Records, kom der rigtig gang i hans karriere. Elvis Presleys succes hos Sun gjorde, at Sam Philips prøvede at skaffe andre sangere til selskabet, og man må sige at det lykkedes. Mange af dem, der kom, er i dag meget store navne. Vi kan her nævne en række:


Carl Perkins og Warren Smith fra Memphis, Roy Orbison fra West Texas, Johnny Cash, Conway Twitty og Charlie Rich fra Arkansas og Jerry Lee Lewis fra Louisana. Mange af disse var ikke, som Elvis, influeret at blues.

F.eks. sang både Carl Perkins og Johnny Cash country & western.

Rockabilly har meget løse rytmer, ingen saxofoner eller korsang. Ligesom New Qrleans dance er sangerne meget persondominerede. Rockabilly blev en meget populær musikform i USA, også udenfor Sydstaterne. Og som vi kan se af de navne, der her er nævnt blev rockabilly en stilart som stadig har tag i et stort publikum verden over.

Chicago Rhythm & Blues
Det nærmeste til rockabilly hos de sorte musikere var Chicago rhythm & blues, som havde sine foregangsmænd hos folk som Chuck Berry og Bo Diddley. Mange af de sorte sangere, der havde indspi!Iet hos Sam Phillips inden Elvis Presley (blandt dem Howlin Wolf, James Cotton og Elmore James) flyttede til Chicago i de tidlige 50'ere, hvor de sammen med Muddy Waters fik skabt en ny stil, kaldet Chicago Bar Blues. Der blev brugt stort udstyr og spillet meget højt.
På det tidspunkt var det ikke særlig sandsynligt, at denne musik ville komme til at appellere til et hvidt publikum, men i 1954 fik man på Chess Records den idé, at måske kunne man nå de hvide ved at lade to vokalgrupper, nemlig The Moonglows og The Flamingoes, blande rhythm & blues med rock'n' roll. I 1955 gjorde man klar til at gå et skridt videre ved at lade de to nye guitarister udsende de første plader, nemlig "Maybellene" (Chuck Berry) og "Bo Diddley" med Bo Diddley. Maybellene var en formel sang, der dygtigt var lavet for at kunne nå det store rock'n'roll-publikum. Sangen levede op til fantasien om hurtige biler: As I was motorvatin' over the hill I saw Maybellene in a Coupe-de-ville Cadillac rollin' on the open-Road Tryin' to outrun my V8 Ford Berry har senere sagt, at den fra starten af skulle have været en country & western sang, og at den oprindelige tittel var "Ida May".

Radiomanden Alan Freed var igen med fremme for at få gang i den sorte musik og står da også som medforfatter sammen med Berry og Russ Fratto til "Maybellene". Bo Diddley's "Bo Diddley" havde ikke samme tiltrækning på radiostationerne og fik heller ikke den samme succes som Maybellene. Men begge sangere har haft en enorm indflydelse på andre rock'n'roll sangere og stilarter.

Chuck Berry mest som sangskriver og guitarist, hvor næsten alle i generationerne efter ham har indspillet nogle af hans numre og anvendt hans guitarstil. Bo Diddley derimod kom mere til at stå som skaberen af en af de mest karakteristiske rytmer i rock'n'roll. Men også han fremstår som et forbillede for mange i rockmusikkens historie.

Stan Urban Booking

TT Booking & Management - 7070 1077

  
Musik
Børn/Show & Stand-Up
Foredrag


TT Booking & Management · Floes Engbakkevej 7 · 8960 Randers SØ · Tlf. 70 70 10 77 · Mail