
De Gyldne Drenge
De Gyldne Drenge – Derfor Blev Vi Spillemænd
"De Gyldne Løver er stoppet. Det bedste bud på at høre deres sange er nu De Gyldne Drenge"! Irsk på dansk. Nordjysk på sydfynsk. Folkemusik for folket. Skæg og irske ballader.
I juli måned 2015 udkom cd nr. to med De Gyldne Drenge ”Derfor blev vi Spillemænd” i.f.m. en koncert på Skagen Festival.
Siden 2003 har de fem gutter rejst landet rundt og spredt det gode budskab om alkoholens mange glæder og utroskabens velsignelser. Emner som i rigt mål bliver behandlet i de mange tekster, der alle stammer fra deres store musikalske forbillede De Gyldne Løver.
De to jyske brødre Troels og Ole var i den periode midlertidigt emigreret til det sydfynske og brugte flittigt tiden på at inficere de tre øvrige musikere med den irske bacille. Det blev hurtigt klart at det var de danske versioner af den irske sangskat de vare mest modtagelige overfor.
I 2007 udgav de deres første cd – ”Det Gamle Værtshus”. Den blev meget populær og får nu en opfølger – Derfor Blev Vi Spillemænd, der lige som den første er en hyldest til De Gyldne Løver.
De Gyldne Drenge prøver ikke at efterligne det gamle kultband, men giver deres egne fortolkninger af sangene. Ind i mellem også med små ændringer i teksterne. Dog med tilladelse fra ophavsmændene.
De Gyldne Drenge Booking
TT Booking & Management - 7070 1077
|