Forside Om TT Booking Kontakt Priser Forespørgsel Nyhedsbrev Søg kunstner
Alfabetisk indeks Sitemap

Du er her: Home Kategorier Kunstnere DODO-Benny-Bossa

DODO-Benny-Bossa




  

Bookingforespørgsel


"DODO BENNY BOSSA"

Dodo synger Benny Andersen

 

På sin første solo plade nogensinde har sangerinden Dodo kastet sin kærlighed på de elskede sange fra Benny Andersens univers. Og kærligheden er gengældt.... !

 

Dodo har samlet et hold af musikere, kendt for deres ekspertise inden for både latin, jazz og popmusik og sammen har de skabt 10 nye musikalske bud på, hvordan sangene ville lyde, hvis Svante var en kvinde anno 2011.

 

Sangvalget er overvejende fra "Svantes viser", men også den smukke "Hymne til natten". Endelig er der "Bennys Bossa", som er en hyldest sang til Benny.

 

Orkesteret bag består af;

Jeppe Holst (Guitar), Klaus Menzer (Trommer), Rasmus Møldrup (Bas), Albert Raft (Saxofon), Thomas Walbum (Piano).

 

Pressen skrev:

 

"Dodo og det kompetente hold af musikere skaber en fin kontrast til Svantes surmuleri ved at holde musikken i solbeskinnet, nænsom bossanova/jazzstil"

(Anders Houmøller Thomsen, Jyllandsposten)

 

"Dodo Gad er ingen Povl Dissing. Det skal hun heller ikke være. Hun skal være sig selv, og det er hun. Hun synger suverænt uden at blære sig. Hun fraserer med omhu og alligevel så naturligt som når hun trækker vejret, ...".(Torben Bille, Midt I en Beattid )

 

"Den ligevægtige jazz og den blide bossa udmønter sig i en højst behagelig musik, hvor Dodos smukke, diskret klangfulde vokal som instrument er en udelt nydelse" (Kim Skotte ,Politiken)

 

Samarbejdet mellem Dodo & Benny, opstod i kølvandet på et støtte-projekt for Unicef by i 2009, hvor de to mødtes for første gang.

 

Efter et par enkeltstående koncerter sammen, modnedes ideen om at indsynge en plade med Benny Andersens tekster og melodier. Og i sommeren 2010 var Dodo klar til - på egen hånd - at prøve kræfter med de sange som Dissing så suverænt har givet stemme.

 

"Det var først da jeg fik ideen med at kombinere sangene med bossanova at jeg blev overbevist om at jeg kunne give sangene et nyt og andet liv i forhold til Dissing og Andersens klassiske indspilninger. Det har taget lidt tid at finde ind til, hvor både jeg selv og sangene skulle hen, men det har været vildt inspirerende at få lov til at arbejde med så dygtige musikere og i særdeleshed med Benny!" (Dodo )

 

TT Booking & Management – 7070 1077

 

  
Musik
Børn/Show & Stand-Up
Foredrag


TT Booking & Management · Floes Engbakkevej 7 · 8960 Randers SØ · Tlf. 70 70 10 77 · Mail