FLYING SUPERKIDS JUNIOR
Den næste generation af FLYING SUPERKIDS
Flying Superkids Junior er nogle helt specielt talentfulde gymnastikbørn, der er på nippet til at slippe igennem nåleøjet til et af verdens bedste børneshowhold. Disse børn er på det sidste trappetrin op til at være en del af FLYING SUPERKIDS – derfor kaldes de "Fremtidens Superbørn".
Holdet består af ca. 30 gymnaster i alderen 6-12 år og optræder med FLYING SUPERKIDS' kendte blanding af gymnastik, spring, akrobatik, dans & tumbling. Deres showindslag er et energisk mix af det bedste fra gymnastikkens verden - dobbelt-saltoer & flik-flakker, håndstand & spagat, sjippetove og hulahopringe og vigtigst af alt – livsglæde.
I børnenes hverdag og træning lægges der stor vægt på, at det først og fremmest skal være sjovt at lave gymnastik. Børnene må f.eks. ikke være i træningssalen mere end 2½ time, 3 gange om ugen. Glæden ved gymnastikken er altid i centrum, og det kan ses på børnene, når de optræder!
På trods af at børnene ikke helt er FLYING SUPERKIDS endnu, har holdet med "den nye generation" allerede optrådt i Portugal, Polen, Tyskland og naturligvis til diverse arrangementer rundt omkring i Danmark.
Flying Superkids Junior Booking
TT Booking & Management – 7070 1077
|