Forside Om TT Booking Kontakt Priser Forespørgsel Nyhedsbrev Søg kunstner
Alfabetisk indeks Sitemap

Du er her: Home Kategorier Kunstnere Jane & Shane

Jane & Shane




  

Bookingforespørgsel


Jane & Shane

En koncert med Jane & Shane er en ekstraordinær musikalsk oplevelse. Når de går på scenen, er deres energi og spilleglæde så overbevisende og intens, at det er umuligt ikke at lade sig rive med.

Engelske Jane Clark (violin, vokal) og irske Shane Donnelly (vokal, guitar, bodhrán) er ikke bare gode musikere og spillemænd. De er begavede underholdere i særklasse.

De musikalske rødder er solidt forankret i den irsk/britiske folkemusik, men Jane & Shane bevæger sig elegant rundt i mange forskellige stilarter, og leger med elementer fra både folkemusikken, det klassiske og jazzen. De mestrer at fortælle den gode historie og deres egne kompositioner føles hurtigt som gammelkendt stof og de traditionelle sange som deres egne.

Sammen er Jane & Shane ganske enkelt mere end en duo og det er let at forestille sig, at der er flere end to personer på scenen. Og uanset om de spiller lyriske ballader eller livlige keltisk-inspirerede melodier med strejf af swing, er deres sofistikkerede og symbiotiske samspil et kendetegn, som er helt særligt for dem.

Altid med et glimt i øjet og et smil på læben. Og altid med publikum helt tæt på hjertet.

”Deres udstråling må gøre en koncert meningsfuld – selv for døve!” (Niels Hausgaard)

 

Jane & Shane Booking

TT Booking & Management - 7070 1077

 

 

  
Musik
Børn/Show & Stand-Up
Foredrag


TT Booking & Management · Floes Engbakkevej 7 · 8960 Randers SØ · Tlf. 70 70 10 77 · Mail