Du er her: Home Kategorier Kunstnere Sweethearts |
Sweethearts
|
|

Sweathearts
"Åbn jeres hjerter – glem det triste "
Og det er præcis, hvad der sker, når man i selskab med et af Danmarks mest populære partybands, Sweethearts, bevæger sig ind i et nostalgisk univers af forrygende dansktop-revival.
Sammen med det farverige og forførende multitalent Pernille Højmark, leverer bandet et uforglemmeligt sceneshow, hvor fest, stemning, humor og kærlighed går hånd i hånd til lyden af Sweethearts’ updatede fortolkninger af gamle dansktop hits.
Sweethearts debutalbum Med det platin-vindende debutalbum " Lyk’lig i en verden af musik" fik Sweethearts hele Danmark til at synge med på numre som " Flower Power", " Smilende Sussi" og " Rør ved mig". Albummet " Lad hele verden danse" fik stemningen til at koge, og gamle kendinge som " Jeg ringer på fredag". " Pas på den knaldrøde gummibåd", " Arrivederci Franz" og " Hvis tårer var af guld " skrev sig atter ind på hitlisterne, og sikrede Sweethearts platin for anden gang.
Efter 15 års succes på de danske musikscener kunne Sweethearts i 2004 fejre deres 15 års jubilæum, og i samme anledning tilføje den ottende udgivelse på listen af prægtige partyalbums. " Grand Cru" byder på masser af Grand Prix glamour med numre som " Disco Tango", " Video video", " Hallo Hallo" og " Danse i måneskin", og med denne glimtende perle af et album, kan man sagtens glæde sig til 50 års jubilæet for Dansk Melodi Grand prix d. 12 febr. 2005, hvor Sweethearts selv deltager med nummeret " I must be crazy" ( Komponist: Martin Brygmann/ Tekst: Sweethearts ).
Your heart. Our beat. That’s sweet.
Sweethearts Booking
TT Booking & Management - 7070 1077
|
|
|

|
|