Forside Om TT Booking Kontakt Priser Forespørgsel Nyhedsbrev Søg kunstner
Alfabetisk indeks Sitemap

Du er her: Home Kategorier Kunstnere The Bullhounds

The Bullhounds




  

Bookingforespørgsel


The Bullhounds

Dansk erhvervsmand danner ny supergruppe

En af årets store rock'n'roll-eksplosioner kommer fra en ganske uventet kant: The Bullhounds. Den dansk/amerikanske gruppe debuterer den 26. maj 2014 med albummet "protector", som byder på ufiltrerede tracks, hvor speederen er i bund og benzinforbruget i top.

Gruppen har en sand stjernebesætning med Sheryl Crows guitarist, Peter Stroud, og tre tidligere medlemmer af sydstatslegenderne Georgia Satellites. Sanger og initiativtager er Erling Daell, som er medejer og direktør i koncernen bag Daells Bolighus, Harald Nyborg og jem & fix. Men derudover er Daell mangeårig rockelsker, ligesom han har sunget i Det Danske Drengekor.

- Det her er alt sammen blevet realiseret gennem venskabet, lysten til at bidrage og troen på 'the power of rock'n'roll.' Så, ja, på den måde er Bullhounds rockens beskyttere, siger Erling Daell med henvisning til albumtitlen.

Albummet blev skabt på fem dage med sved, guitarjams og konstant udveksling af idéer. Grundlaget var sange, som Erling Daell havde valgt ud fra så forskellige kilder som et sangskriverteam med Thin Lizzy og Black Sabbath på cv'et og CEPOS-direktøren Martin Ågerup. Og resultatet har den kantede sprødhed fra The Black Crowes og Neil Young & Crazy Horse og den uspolerede energi fra The Hives og Ramones.

- Det var vigtigt for mig at lave noget, som var rent. I mine ører er for meget ny musik så overproduceret, at du ikke kan mærke livet og nerven bag. Og hvis der er noget, rock'n'roll handler om, er det liv og nerve, siger Erling Daell.

The Bullhounds er:

Erling Daell – vokal

Peter Stroud – guitar (Sheryl Crow, Pete Droge & The Sinners)

Rick Richards – guitar (Georgia Satellites, Izzy Stradlin)

Mauro Magellan – trommer (Georgia Satellites, Dan Baird & Homemade Sin)

Keith Christopher – bas (Keith & the Satellites, Dan Baird & Homemade Sin, Kenny Wayne Shepherd)

"protector" er produceret af Jeff Bakos, Peter Stroud, Mauro Magellan & Erling Daell.

 

The Bullhounds Booking

TT Booking & Management - 7070 1077

 

 

 

  
Musik
Børn/Show & Stand-Up
Foredrag


TT Booking & Management · Floes Engbakkevej 7 · 8960 Randers SØ · Tlf. 70 70 10 77 · Mail